Fire typer elcykel

Citybiken

Den oprejste bycykel med lavt gennemtræk, skærme, fast lys og bagagebærer. Du sidder højt, ser ud over trafikken og kan sætte begge fødder i jorden ved lyskrydset. Det lave gennemtræk er ikke en detalje på en elcykel: cyklen er tung at balancere, når den holder stille, og et stel du kan træde igennem i stedet for over, gør forskellen hver gang du skal af.

Til gengæld er den den tungeste at trække op ad en trappe, og den oprejste stilling koster fart i modvind. Kurven hører til her — indkøbene skal med hjem, og de skal kunne ses.

Trekkingcyklen

Lettere stel, lidt mere fremadlænet stilling og bredere dæk end citybiken. Den er bygget til stræk: pendlerturen på tyve kilometer, sommerturen langs kysten, grusvejen det sidste stykke hjem. Skærme og bagagebærer følger som regel med, men lyset er oftere til at klikke på og af.

Det er den type, hvor tasker giver mest mening. To vandtætte tasker på bagagebæreren flytter vægten ned og bagud, hvor cyklen kan bære den — i modsætning til rygsækken, der sidder på dig.

Ladcyklen

Kassen foran og enten to eller tre hjul. Den tohjulede styrer som en cykel, når du først har vænnet dig til den lange forgaffel, og den er hurtigere i trafikken. Den trehjulede står selv, tåler mere last og er nemmere at læsse — men den vipper i sving, og den skal have plads.

En el-ladcykel vejer betydeligt mere end de andre tre typer, og det stiller krav til, hvor den skal stå. Måler du ikke porten, opgangen eller gårdens cykelplads, inden du køber, bliver det den dyre lærestreg. Skal der kun ét barn med, er en barnestol på en almindelig elcykel det billigere og pladsmæssigt lettere svar.

El-mountainbiken

Affjedring for og bag, grove dæk og en geometri, der er tegnet til skovbund og grus. Der er hverken skærme, fast lys eller bagagebærer, og det er ikke en mangel — det er meningen. Kører du på asfalt fem dage om ugen, betaler du for affjedring, du ikke bruger, og savner det udstyr, du gør.

Er turen derimod grus, rødder og bakker i weekenden, er det den eneste af de fire, der holder til det. Bare regn med hyppigere skift af kæde, klodser og dæk — grus og støtte fra motoren slider hurtigt.

Stel, indstigning og vægt

Stelstørrelsen vælges efter din højde, men indstigningen vælges efter, hvordan du bruger cyklen. Skal du af og på tyve gange på en indkøbstur, vinder det lave gennemtræk. Kører du langt uden at stoppe, er det højere stel stivere og roligere ved fart.

Vægten er den anden halvdel. En almindelig elcykel vejer typisk 22-28 kilo, altså omkring det dobbelte af en bycykel uden motor. Under kørsel mærkes det ikke, fordi motoren bærer forskellen. Det mærkes, når cyklen skal op ad en trappe, ind i et cykelstativ eller over en kantsten — og når den skal låses fast til noget, der ikke kan flyttes.

Hvad du kan læsse, står ikke til forhandling. Bagagebæreren har et tal for maksimal last, og det står enten stemplet i bæreren eller i manualen. Det samme gælder barnestolen. Læs tallet, før du læsser — og husk, at last på bagagebæreren tæller med, når du vurderer, om du selv kan løfte cyklen.

Hvad de koster at holde kørende

Alle fire typer slider hurtigere på drivlinjen end en cykel uden motor, fordi motoren lægger kræfter på kæden, som den ikke er dimensioneret til. Citybiken og trekkingcyklen er de billigste at holde: kæde, klodser og dæk i et almindeligt tempo. El-mountainbiken er dyrest, fordi grus og fart æder det hele hurtigere, og fordi affjedringen selv skal serviceres.

Ladcyklen ligger midt imellem på slid, men har flere dele at holde øje med: styretøjet foran, kassen, og bremserne, der skal stoppe langt mere vægt. Vedligeholdelse af elcyklen gennemgår intervallerne.

Videre herfra: motor og batteri forklarer, hvor motoren sidder, og hvad wattimerne rækker til. Pendling eller fritid hjælper dig med at vælge, hvad cyklen først og fremmest skal kunne.